Nyt CEPOS-notat: Indkomstaftrappet børnecheck kan øge sammensat marginalskat med 10 pct.
CEPOS offentliggør i dag et notat om indkomstaftrapning af børnechecken. I den politiske debat har det været foreslået, at man afskaffer udvalgte offentlige ydelser, herunder børnechecken, for personer med højere indkomster. I notatet tages der udgangspunkt i en model, hvor man aftrapper børnechecken i intervallet mellem 800.000 kr. og 1,3 mio. kr. i husstandsindkomst. En sådan indkomstaftrapning kan øge den sammensatte marginalskat med 10 pct. point.
Læs mere HER
Nyt CEPOS-notat: Finansloven reducerer beskæftigelsen med 4.000 personer og velstanden med 2½ mia. kr.
CEPOS offentliggør i dag et notat om Finanslovens samlede varige effekt på beskæftigelsen. Finansloven betyder strukturelt 4.000 personer færre i beskæftigelse. Det anerkendes nu af Finansministeriet og regeringen, der har opjusteret reformkravet i regeringsgrundlaget fra 55.000 til 59.000 personer.
”Ser man på de strukturelle effekter af finansloven for 2012, så er konsekvensen, at beskæftigelsen strukturelt reduceres med 4.000 personer. Det skyldes dels skattestigningerne på 5 mia. kr. og dels afviklingen af kontanthjælpsloft, starthjælp mv. Statsministeren gjorde i sin nytårstale opmærksom på, at vi skulle forbedre konkurrenceevnen og i øvrigt lave reformer, der øger beskæftigelsen. Den vedtagne finanslov er lærestykket i, hvad man ikke skal foretage sig på de kommende års finanslove. De mange skattestigninger på erhvervslivet, herunder bl.a. NOx-afgiften, svækker erhvervslivets konkurrenceevne. Herudover betyder afgiftsstigningerne på øl, sodavand og cigaretter en øget grænsehandel. Endelig betyder forhøjelser af kontanthjælpsydelserne også færre i beskæftigelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Læs mere HER
CEPOS-notat: Forskellige skatteinstrumenters påvirkning af arbejdsudbud og velstand - lavere topskat er meget mere effektivt end øget beskæftigelsesfradrag
CEPOS offentliggør i dag et notat om, hvordan forskellige skatteinstrumenter påvirker arbejdsudbuddet. I notatet fokuseres på, hvordan man via skatteændringer kan nå målsætningen i regeringsgrundlaget om at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 3 mia. kr. Notatet baserer sig på svar fra Skatteministeriet til Folketinget.
”Det fremgår, at ændringer i topskatten har betydelig større effekt på arbejdsudbuddet og velstanden end ændringer i beskæftigelsesfradraget. Det er interessant, når det sammenholdes med den nuværende debat om kontanthjælpsmodtageres manglende økonomiske gevinst ved at arbejde. Det fremføres ofte, at et øget beskæftigelsesfradrag skal håndtere incitamentsproblemerne for kontanthjælpsmodtagerne. Problemet er her, at beskæftigelsesfradraget er relativt ineffektivt til at øge arbejdsudbuddet. Skal beskæftigelsen øges med 7.000 personer gennem øget beskæftigelsesfradrag, kræver det en skattelettelse på 10,4 mia.kr. Hvis beskæftigelsesfremgangen på 7.000 personer opnås gennem lavere toskattesats eller en forhøjelse af topskattegrænsen, så kræves der kun en skattelettelse på 7,5 hhv. 5,7 mia.kr. Fordi man får mere arbejdsudbud for pengene ved at lette i topskatten frem for at øge beskæftigelsesfradraget”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
Læs mere HER
Flere CEPOS notater
